23948sdkhjf

Category Lead til Convenience, Randers

Kan du bidrage til strategisk og taktisk ledelse og udvikling af et produktområde i vækst, og kan du hjælpe os med at bringe Convenience kategorien videre på det danske marked? Hvis du tilmed er ambitiøs samt resultatorienteret og ved, hvad der kræves for at udbygge stærke fødevarebrands, så er du måske den Category Lead, vi søger til vores danske forretning på hovedkontoret i Randers. Du bliver en del af den danske marketing- og innovationsafdeling, hvor du kommer til at indgå i teamet, som arbejder med kategorien Convenience, der dækker over måltidsløsninger, måltidskomponenter, supper og snacks. Teamet har både til ansvar at udvikle nye convenience koncepter på tværs af kanaler samt sikre optimering af den eksisterende forretning på disse områder. Convenience er et prioriteret område i Tulip, og mulighederne er mange og ambitionerne høje. I Convenience kategorien arbejdes der med mange af vores stærke brands, eksempelvis MOU, Tulip, Den Grønne Slagter, Steff Houlberg, Danish Crown og Gøl. Du bliver en del af et dynamisk team med en høj grad af agilitet, og idet vi driver innovation, har vi fokus på at tænke ud af boksen. Herudover har vi en god teamånd, og vi løser opgaverne i fællesskab samt sparrer på tværs af kategorier og ansvarsområder, hvilket du får en vigtig rolle i at bidrage til.
Oprettet
Ansøgningsfrist
20. februar 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Randers Kommune > Midtjylland

Jobbet

Dit overordnede ansvarsområde bliver at tage fuldt ejerskab for måltidsløsninger og måltidskomponenter i Convenience kategorien. Du får ansvaret for at udvikle, drive og implementere den strategiske retning inden for disse områder, som er et strategisk fokusområde hos os. I samspil og tæt dialog med salg, innovation og de andre kategorier i marketing skal du gennem blandt andet innovation, indsigter og optimering sikre indfrielse af de opstillede budgetmål, som både omfatter toplinjevækst og marginforbedring. Du vil få en central rolle i forhold til at lede det daglige arbejde inden for convenience måltidsløsninger.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Udvikling og eksekvering af forretningsplaner, der understøtter vores langsigtede 2021-strategi
  • Drive måltidsløsninger og måltidskomponentsløsninger på tværs af kanaler (Detail, Away From Home, Måltidskasser m.m.)
  • Ledelse og drift af innovationspipeline og innovationsprojekter, herunder udvidelser samt udvikling af nye produkter og koncepter
  • Marketing- og kommunikationsansvar
  • Kommunikation, kampagneudvikling og implementering
  • Optimering af nuværende positioner
  • Evaluere og implementere aktivteter i henhold til den overordnede strategi og forretningsplanerne
  • Udvikling af mål for og implemtering af kampagner og produktlanceringer, samt sikre løbende evaluering og nødvendige tilpasninger af indsatserne
  • Sikring og udnyttelse af synergier i samarbejdet mellem divisionerne i Tulip
  • Udarbejdelse af forbruger- og markedsanalyser, der identificerer kategoridrivers og markedsmuligheder i samarbejde med Customer Marketing
  • Aktivt drive videndeling internt i teamet samt med andre relevante stakeholders i Tulip

 

Din profil

Vi forestiller os, at du er uddannet inden for business eller marketing eller eksempelvis har en Cand.merc, HD eller lignende relevant uddannelse. Du har +5 års praktisk erfaring med brand management eller lignende – gerne inden for FMCG. Her har du tilegnet dig viden om kommerciel styring af en kategori, herunder konceptudvikling og processer i forbindelse med produktlanceringer. Herudover har du erfaring med projektledelse samt det at drive projekter på tværs af en stor organisation. Du behersker engelsk i skrift og tale.

Som person er du engageret, selvstændig og har en naturlig evne til at holde overblik og hovedet koldt i pressede situationer. Da du skal lede kategorien på tværs af markeder og kanaler, er det en forudsætning, at du evner samspillet mellem praktik og strategi. Herudover besidder du de nødvendige kompetencer til at skabe resultater på kort sigt samtidig med, at du får opbygget et stærkt brand og får udarbejdet kommercielle tiltag, strategier og handlingsplaner for kategorien på lang sigt. Du har en sund forretningsforståelse, naturlig gennemslagskraft og trives i spændingsfeltet mellem produktudvikling, marketing og salg samt formår at præsentere dine budskaber på en engagerende og motiverende facon.

Nærmere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Category Lead, Helle Olander From på +45 8910 5343 (uge 1 og 2) og Director Category, Annika Plauborg på +45 28294279 (uge 3) for at høre mere om stillingen.

Tiltrædelse snarest muligt.

Tulip er Danmarks ældste, registrerede varemærke og eksporterer kødprodukter til over 120 lande verden over. På det danske marked råder Tulip Food Company over brands som Tulip, Danish Crown, Antonius, Friland, Bornholmergrisen, GØL, Mou, Den Grønne Slagter og Steff Houlberg.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning snarest muligt, via nedenstående link, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 20. januar 2019.

https://jobs.danishcrown.com/job/Randers-Category-Lead%2C-Convenience/508806201/



Send til en kollega

0.082