23948sdkhjf

ButiksKompagniet er hovedsponsor for Byens Bedste i Aarhus

| Medlemsnyhed | Indrykket af Butikskompagniet ApS

Til november hylder Byens Bedste for 12. gang de bedste steder og oplevelser i Aarhus. ButiksKompagniet er hovedsponsor for prisen, der gives til dem, der gør en forskel for Aarhus og aarhusianerne.

Byens Bedste har de seneste 12 år hyldet dem, der vil noget med Aarhus og dem, der gør noget for byen. Nomineringerne, afstemningen og awardshowet sætter fokus på initiativrige aarhusianske erhvervsdrivende, og derfor er det også naturligt for ButiksKompagniet at være hovedsponsor for priserne.

Det fortæller Torben Steen Hansen, direktør og ejer af ButiksKompagniet:

”Hos ButiksKompagniet er vores speciale gode forretninger. Vi er eksperter i butiks-, restaurations- og erhvervslokaler, og vi ved, hvor meget det rigtige erhvervslokale betyder for den enkelte erhvervsdrivende. Samtidig har de erhvervsdrivende stor betydning for Aarhus og aarhusianerne, da butikker, restaurationer og erhverv bidrager til at gøre bylivet interessant. Erhvervslokalerne er simpelthen en del af byens puls. Det er derfor også helt oplagt, at vi som erhvervsmægler støtter Byens Bedstes fejring af de initiativrige aarhusianske erhvervsdrivende.”

Erhvervslokaler i Aarhus siden 2016
ButiksKompagniet har formidlet erhvervslokaler i København igennem mere end 20 år. I slutningen af 2016 åbnede den første afdeling i Aarhus, og ButiksKompagniet er allerede faldet godt til.

Det fortæller Louise Busk, associeret partner hos ButiksKompagniet i Aarhus:

”Selvom vi er relativt nye i Aarhus, er vi allerede ved at få byen godt ind under huden. Alle vores mæglere har et stort lokalkendskab, og vi i er nysgerrige på Aarhus og aarhusianerne. Det betyder blandt andet, at vi prioriterer at løsrive os fra skrivebordet og komme ud i byen blandt dem, der bruger den. Vi kender de lokale forretningsdrivende og de forskellige kvarterer, og det giver os en rigtig god fornemmelse af, hvad der rører sig i Aarhus.”

Initiativrige erhvervsdrivende skal fejres
Samtidig kan ButiksKompagniet genkende sig selv i de initiativrige erhvervsdrivendes engagement og dedikation, hvilket er endnu en grund til, at ButiksKompagniet deltager i Byens Bedste som hovedsponsor:

”Juryen bag Byens Bedste har understreget, at en by har brug for nogen, der tør tage initiativ og vise vejen. Det bakker vi op om, og det glæder vi os til at være med til at fejre sammen med resten af Aarhus,” slutter Torben Steen Hansen.

Aarhusianerne har de seneste måneder indstillet kandidater til Byens Bedste 2018. I løbet af oktober løftes sløret for de nominerede i prisens 14 kategorier, og den 15. november afsløres årets vindere af Byens Bedste-priserne ved et awardshow i Hermans i Tivoli Friheden.

Følg med i Byens Bedste og nomineringerne her

Medlemsnyhed

Indrykket af
Butikskompagniet ApS

Godthåbsvej 82
2000 Frederiksberg
Danmark
Butikskompagniet ApS

Send til en kollega

0.202