23948sdkhjf

Gamst Blomster åbner ny butik på Lyngby Hovedgade

| Medlemsnyhed | Indrykket af Butikskompagniet ApS

Gennem ButiksKompagniet fandt blomsterhandler Kasper Gamst de helt rigtige lokaler til sin nye butik. Til november åbner Gamst Blomster den første butik på Sjælland i de historiske Lyngby-lokaler, der de sidste 70 år har rummet Kurvemageren.

Kasper Gamst driver den succesfulde blomsterhandel Gamst Blomster i Kolding og var på jagt efter et godt butikslokale på Sjælland. Da han så lokalerne på Lyngby Hovedgade, slog han til med det samme:

”Jeg havde længe holdt øje med Lyngby Hovedgade, som jeg mener er en af Danmarks bedste hovedgader. Her kommer folk ikke bare for at kigge men for at handle, så det var den helt oplagte placering for Gamst Blomsters nye blomsterhandel,” fortæller Kasper Gamst.

Butikslokalerne og beliggenheden passede perfekt 
Kasper Gamst tog kontakt til ButiksKompagniet og vi fik hurtigt arrangeret en fremvisning af lokalerne. Både butikslokalerne og beliggenheden svarede rigtigt godt til Kasper Gamsts forventninger og behov:

”Lokalerne passede perfekt til vores butikskoncept. De er charmerende og giver mulighed for en hyggelig indretning, som er meget vigtig for en blomsterbutik som vores,” siger Kasper Gamst og fortsætter:

”Samtidig giver lokalernes placering på Lyngby Hovedgade en massiv eksponering overfor både kørende og gående trafik. Det betyder, at vi bliver set fra dag ét, og det sparer os for en masse markedsføring.”

Lokalernes unikke historie er en fordel
Butikslokalerne på Lyngby Hovedgade har de seneste 70 år huset butikken Kurvemageren, der er en institution i det lokale butiksmiljø. Kurvemagerens engrossalg er dog vokset kraftigt de senere år, hvilket har betydet, at der er mindre tid til detailleddet. Det fortæller Marie Skinbjerg, ejer af Kurvemageren:
”Vi havde behov for mere plads, og med det stigende engrossalg er det ikke længere så afgørende for os at ligge på en hovedgade. Butikskompagniet var meget professionelle. Når vi aftalte noget, rykkede de på det med det samme, og vi fandt hurtigt en ny lejer.”

Som ny lejer er Kasper Gamst glad for, at han har overtaget et unikt lejemål med en lang historie.
 
”Stemningen i lokalerne er helt unik. Man kan simpelthen mærke, at der er blevet handlet her i årtier. Som ny butik i lokalmiljøet er det samtidig en stor fordel for os, at vi ligger på Kurvemagerens tidligere adresse. Det gør det nemt for os at forklare vores placering til nye kunder – og gør det lettere for vores kunder at finde og huske os,” siger Kasper Gamst.

Mægleren byggede bro mellem lejer og udlejer
Kasper Gamst mener, at det har været en meget positiv oplevelse at overtage lejemålet. Der var god kemi med udlejer, og han har fået et godt forhold til ButiksKompagniet i processen: 

”Butikskompagninet repræsenterede selvfølgelig udlejer, men det var hele tiden min oplevelse, at de fokuserede på at bygge bro mellem udlejer og lejer. Mægleren var meget reel, engagerede sig personligt i sagen og skabte tillid mellem alle parter i handlen. Det har derfor været en rigtig god oplevelse at handle butikslokale gennem Butikskompagniet.” 

Gamst Blomster på Lyngby Hovedgade åbner til november.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Butikskompagniet ApS

Godthåbsvej 82
2000 Frederiksberg
Danmark
Butikskompagniet ApS

Send til en kollega

0.088