23948sdkhjf

Test af hygiejnisk design giver højere fødevaresikkerhed

| Medlemsnyhed | Indrykket af DTU Food Tech

I fem år har DTU Center for Hygiejnisk Design været med til at sikre, at fødevareindustriens udstyr kan rengøres på en måde, der understøtter Danmarks meget høje fødevaresikkerhed.

Velgennemtænkt og korrekt udført hygiejnisk design og installation af udstyr til fødevareproduktionen sikrer, at udstyret kan gøres forsvarligt rent.

For at hjælpe fødevareproducenter til at undgå ubehagelige overraskelser med udstyr, som ikke kan rengøres tilstrækkeligt med gængse rengøringsprocedurer, åbnede DTU Fødevareinstituttet dørene for Center for Hygiejnisk Design i november 2013.

Centret hjælper producenter med at teste og vurdere, om både åbent og lukket procesudstyr opfylder kravene til hygiejnisk design. Ansatte i fødevareindustrien kan også gennem centrets kurser og efteruddannelse opnå en større indsigt i hygiejnisk design.

Eneste danske EHEDG testcenter

Som det eneste officielle European Hygienic Engineering and Design Group (EHEDG) testcenter i Danmark kan centeret udføre certificering af primært lukket udstyr efter EHEDG guidelines. Centret udfører også kundetilpassede test for f.eks. at belyse specifikke udfordringer med hygiejnisk design af åbent udstyr.

Med en EHEDG-certificeringen får udstyrsproducenter et internationalt anerkendt bevis på, at deres udstyr kan rengøres korrekt. Alt udstyr kan i princippet blive vurderet efter EHEDG guidelines. Centret er også akkrediteret af DANAK til hygiejnecertificering af lukket produktionsudstyr.

Det har været fem travle år for centret, som i perioden blandt andet har:

udstedt 25 EHEDG-certifikater
formidlet viden til 375 personer på syv seminarer
givet 88 personer en efteruddannelse i hygiejnisk design
holdt otte virksomhedskurser og
underskrevet 146 projektaftaler med virksomheder rundt om i verden.

Ny test manager

I december 2018 har Alan Friis overtaget posten som test manager for DTU Center for Hygiejnisk Design.

Alan Friis har mere end 25 års erfaring med hygiejnisk design og en dyb viden om EHEDG’s designprincipper og retningslinjer. Han har undervist i hygiejnisk design og de formelle krav hertil for industrien i mere end 20 år og er autoriseret til at undervise efter EHEDG’s retningslinjer.

Læs mere
Mød test manager Alan Friis  og hør ham fortælle om DTU HDC, innovation, lovgivning og efteruddannelse Grundkursus i hygiejnisk design samt EHEDG Advanced Course in Hygienic Design, som begge bliver holdt på DTU i løbet af marts 2019.

Læs mere om de to kurser samt de øvrige ydelser, som centret tilbyder, på Center for Hygiejnisk Designs website http://www.hdc.food.dtu.dk/

Kontakt

Test manager, AEO Alan Friis, alfr@food.dtu.dk, tlf.42 48 24 82

Administrativ koordinator Lissi Holm, lihol@food.dtu.dk, tlf. 45 25 25 58

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
DTU Food Tech

Kemitorvet
Bygning 201
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
DTU Food Tech

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.064