23948sdkhjf

7,5 mio. kr. mere til innovation i sjællandske fødevare SMV´er

| Medlemsnyhed | Indrykket af DTU Food Tech

Projektet CPH-FOOD har allerede vist sig at være en stor succes og det er også derfor at der er blevet bevilget 7,5 mio. kr. mere til projektet, der i forvejen er bevilget med 30 mio. kr.

Det betyder, at i alt 65 virksomheder nu får muligheden for at samarbejde med forskere omkring udvikling af innovative produkter og teknologier i Region Sjælland og ved at få forskere til at samarbejde med SMV´er omkring virksomhedernes udfordringer, kan der skabes gode produkter og teknologier, som rent faktisk når på markedet.

John Sørensen, DTU som er projektleder på projektet glæder sig over succesen:

”Med endnu en bevilling får vi mulighed for at arbejde videre med endnu flere virksomheder og derved fortsætte den med at skabe den værdi vi oplever, når virksomheder samarbejder omkring produktudvikling med forskere på DTU og KU samt projektets øvrige partnere” fortæller han.

 Samarbejdet skaber vækst og arbejdspladser
”Vi kunne ikke have gjort det selv uden bidrag fra forskere, så det har været helt afgørende for os at deltage i CPH-FOOD, for at komme videre med vores produkt” fortæller Trine Aabo Andersen fra ParticleTech, som er en af de virksomheder, der allerede har samarbejdet med forskere i projektet CPH-FOOD.

ParticleTech har samarbejdet omkring udvikling af teknologi, der kan måle og analysere krystalliseringer i fødevareprodukter. Samarbejdet fortsætter, for virksomheder der samarbejder med forskere har typisk større chance for at vækste og skabe arbejdspladser.

Sådan er det også gået for Plant Jammer; ”Vi er gået fra at være en tech-virksomhed, til nu at være en virksomhed, der har et reelt reach ift. accademia, og at få den akademiske del ind i vores produkt”, udtaler Michael Haase fra Plant Jammer. Siden Plant Jammers samarbejde med forskere, har de ansat 12 personer og udarbejdet en samarbejdsaftale med en stor spiller på markedet; Miele.

Partnerne bag CPH-FOOD
Partnerskabet i CPH-FOOD tæller DTU, KU, Agro Business Park, CAPNOVA og Danish Food Cluster, som både kan bidrage med at løse udfordringer i forhold til produkter og teknologier, men også kan sparre omkring forretningsmodeller og produktmodning til markedet.

Læs mere
Hvis du er blevet interesseret i at høre mere, så kontakt Projektleder John Sørensen, DTU johs@food.dtu.dk, +45 93513528

Eller se mere på  http://www.cph-food.dk/ hvor  både Plant Jammer og Particle Tech udtaler sig om projektet

 

 

 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
DTU Food Tech

Kemitorvet
Bygning 201
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
DTU Food Tech

Send til en kollega

0.12